E-mail: admin@tro.dk

Det er Guds åbenbaring i Bibelen, der alene bør være rettesnor for, hvad vi skal tro. Det gælder i alle spørgsmål om den kristne tros indhold. Men det er måske især vigtigt at fastholde i spørgsmålene om de sidste tider og Jesu genkomst, hvor der råder meget forskellige opfattelser blandt troende kristne.

Alligevel vil vi her gerne henlede opmærksomheden på, hvad nogle fremtrædende forkyndere har skrevet om tusindårsriget. Der er tale om ti personer, der på hver sin måde har haft stor indflydelse på kirkelivet og, ikke mindst, det "missionske" lægfolks kristendomsforståelse i Danmark i de sidste 100 år. 

Der er bl.a. ti markante personligheder, der har haft forskellige opfattelser af flere ting i den kristne tro, men som alle har ønsket at stå for en bibelsk kristendom. Vilhelm Beck og Christian Møller prægede på afgørende måde tilblivelsen af hver deres missionsforening: Indre Mission og Luthersk Missionsforening. P.C. Davidsen og Fritz Larsen var højskoleforstandere i henholdsvis Haslev og Hillerød og prægede gennem deres undervisning en hel generation af missionsfolk. 

Asschenfeldt-Hansen, Skovgaard-Pedersen og Chr. Bartholdy er navne, der stadig huskes for deres indsats i dansk kirkeliv og hvis bøger stadig læses. Hallesby, Utnem og Øivind Andersen er norske teologer, der med prædikener og bøger har haft meget stor betydning for mange danskere.

Fælles for disse ti forkyndere er forventningen om et fremtidigt tusindårsrige her på jorden. Når det gælder spørgsmålet om Israels plads i tusindårsriget og detaljerne i forståelsen af det, er de ikke enige, men den grundlæggende forståelse af Johs. Åb. 20 som en profeti om en fremtidig periode på jorden deles af dem alle.

Det er altid godt at lytte til de personer, som Gud på en speciel måde har brugt i kirkehistorien. Men det er ikke den eneste grund til, at vi gerne vil fremdrage de følgende uddrag. Der er i dag en tendens til, at nogle ledere på den bibeltro fløj i dansk kirkeliv - ikke mindst blandt teologer, der har haft tilknytning til Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut - opfatter og omtaler forventningen om et fremtidigt tusindårsrige som noget sekterisk eller i hvert fald noget ekstremt, der egentlig ikke burde findes blandt bibeltro missionsfolk i Danmark. 

Over for denne tendens vil vi meget gerne gøre opmærksom på, at forventningen om et fremtidigt tusindårsrige har været delt af en lang række af de allermest indflydelsesrige og ansete ledere og forkyndere i missionsforeningerne de sidste 100 år. Den kendsgerning burde efter vores mening mane til eftertanke.

Hermed være de følgende uddrag anbefalet som en anledning til nybesindelse på den del af det kristne håb, der er omtalt i Johs Åb.20... 

"dagens by 25-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kolding

Koldings våben.pngKolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine 58.021 indbyggere Danmarks 7. største by. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet.

Pga. byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og hertugdømmerne sydpå. Denne handel er først foregået via landevej og skib, og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet, har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-talletChristian 4. i starten af 1600-tallet og Frederik 4. i starten af 1700-tallet.

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl fra 1421; "S'CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å".Navnet Kolding er afledt afadjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘det kolde vand eller den kolde å', som må hentyde til åen eller fjorden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvor ofte beder vi ikke noget i denne retning: "Herre, vær du nær ved Billy på en speciel måde!" Men er vi egentlig bevidst, om hvad vi beder? Forestil dig, at du som forælder skal overlade dine børn med en babysitter. Ville du da sige: "Åh, Betina, vil du ikke være nær ved børnene på en speciel måde?" Nej, vel! Du ville i stedet sige: "Betina, børnene skal være i seng kl. ni. De må gerne få en enkelt ting fra slikskabet, før de skal i bad. Sørg dog for, at de har lavet deres lektier allerførst. Du kan kontakte os på dette nummer."
David Jeremiah