E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 8-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Humlebæk

Humlebæk Strandvej.JPGHumlebæk er en by i Nordsjælland med 9.286 indbyggere (2014), beliggende nær ved Helsingørmotorvejen i Fredensborg Kommune under Region Hovedstaden. I Humlebæk ligger Louisiana - Museum for Moderne Kunst. Byen er forbundet med Helsingør og København af Kystbanen, hvor der kører tog i 20 minutters drift med stop ved Humlebæk Station.

Humlebæk var oprindeligt et fiskerleje, hvis historie kan spores tilbage til 1500-tallet. I 1682 talte fiskerlejet 7 huse, der lå parallelt med kysten på forstrande neden for en kystskrænt. Fiskeriet var overvejende et stadefiskeri, idet fiskestaderne lå ud for kysten. Med tiden voksede Humlebæk, og der opstod en gruppe af "frie" fiskere og dermed et modsætningsforhold til stadefiskerne. I 1903 dannedes "Foreningen af de fri Fiskere af 1903", der omfattede fiskere fra Espergærde, Humlebæk og Sletten. Med tiden fik Humlebæk-fiskerne deres egen forening.

En skole fik Humlebæk i 1792 i huset Gammel Strandvej 87, der stadig findes. Før den tid havde de 2 fiskerlejers børn søgt Rytterskolen i Dageløkke.

23. juli 1700 gik svenske tropper i land i Humlebæk, hvilket førte til Danmarks udtræden af første af fase af Den Store Nordiske Krig.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er sandt, at der var nogen, som ved tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt. Men det er ligeså sandt, at der var nogen, som blev pint til døde, blev spottet og pisket, stenet og dræbt ... som led nød og trængsler og blev mishandlet (jf. Hebr 11,33-38).
Guy Appére