E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
05 Sep 2014 00:03

Af Asher Intrater

Kommandoenheden fra Givati divisionen blev delt i to grupper for at undersøge huse for terror tunneller i Gaza under den såkaldte "våbenhvile" sidste torsdag. Den ene blev anført af kaptajn Benaya og den anden af hans assistent, løjtnant Eitan. Benayas enhed trængte ind i et af husene, hvor en gruppe Hamas terrorister kom ud gennem en 1,5 meter bred åbning til en skjult skakt og dræbte Benayas fortrop på tre soldater.

Eitans gruppe hvilte sig omkring 300 meter borte. De hørte skuddene og løb hen til stedet. To af de døde soldater var trukket til side. Da Eitan så, at hans overordnede var død, be-tød det, at han nu havde højeste rang og derfor var leder af enheden. Eitan sammen-kaldte enheden for hurtigt at skaffe sig et overblik over, om nogen manglede. To minutter senere blev det klart, at Hadar Golding manglede. Eitan iværksatte en eftersøgning, hvor alle deltog for at finde den kidnappede soldat.

Eitan så blodspor, som ledte op til indgangen til skakten. Det var klart, at Golding var blevet slæbt gennem denne tunnel. Eitan sagde: "Jeg går efter ham." Over radioen sagde to officerer med højre rang end ham, at det var for farligt. Han nægtede at parere ordre. Han fik speciel tilladelse fra Givati divisionens oberst. Han begyndte at stige ned, men indså, at det var for klodset. Han tog al sit udstyr af, også sin hjelm og tog kun en pistol med. Han befalede to andre soldater fra gruppen at følge efter.

De gik ned i det totale mørke med en lygte og følte sig frem. De fulgte blodsporene. De fortsatte 100 meter, 200 meter, 300 meter. Eitan sagde: "Det tager for lang tid." Han begyndte at løbe dybt ind i tunnelen. Da de nåede 1000 meter, fandt de udgangen, men den var forseglet. De vendte tilbage og medbragte tilstrækkelige beviser på, at Golding var død. På grund af disse beviser forhindrede de modige soldater en international gidselkrise og reddede formentlig tusinder af liv.

Løjtnant Eitan havde været i 50 dages uafbrudt kamp. Journalisterne sagde til ham, at han ville modtage en national medalje for sin indsats. Eitan, som er en tynd, sky og følsom per-son, svarede: "Jeg vil ikke have en medalje. Jeg er ikke nogen helt. Jeg var blot på det rette sted på det rigtige tidspunkt. Enhver ville have gjort det samme. Dette er ånden i gruppen; det er ånden i hæren, og det er ånden i det israelske folk.


Emner
Mellemøsten
"dagens by 27-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Årslev

Denmark-Aarslev railroad station.jpgÅrslev er en by på det centrale Fyn syd for Odense med 3.700 indbyggere (2014).

Årslev (1383 Arsløf) var oprindelig en landsby, senere stationsby.

I landsbyfællesskabets tid havde landsbyen 21 gårde, 3 huse med jord og 2 huse uden jord. Driftsformen var trevangsbrug. Landsbyen blev udskiftet 1798.

Omkring 1899 beskrives Årslev således: stationsby med kirke, skole, forsamlingshus (opført 1888), stokke- og piskefabrik, uldspinderi, 3 kalkbrænderier, gæstgiveri, købmandsforretning, jernbane-, telegraf- og telefonstation samt postekspedition.

Omkring 1960 beskrives Årslev således: stationsby, bymæssig bebyggelse med kirke, forskole (opført 1900), skole med bogsamling (oprettet 1881), forsamlingshus, friskole (opført 1906), missionshus (opført1909), kommunekontor (fra 1955), stadion (anlagt 1943), vandværk (anlagt 1910), cementstøberi, kalkbrænderi, stokkefabrik, maskinsnedkeri, jernbanestation, posthus, telegrafstation og telefoncentral.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vi har så meget, vi skal nå, at vi ikke har tid til bønnen. Vi har ikke tid til at vente på Guds kraft. Vi har mange aktiviteter, men udretter kun lidt. Vi har mange møder, men kun få omvendelser. Vi er mange mennesker, men opnår alligevel kun få resultater.
R. A. Torrey