E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
23 Apr 2013 23:24

Vis, at du tilhører Jesus!

1Joh 2,3-5

v3 Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud.
v4 Den, der siger: "Jeg kender ham," men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham;
v5 men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham.

Joh 10,14-15

v14 Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,
v15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene.

Joh 10,27

Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig,

Joh 14,21

Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham."

Joh 14,23

Jesus svarede ham: "Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

Joh 15,18-19

v18 Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer.
v19 Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.

Joh 17,14-16

v14 Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden.
v15 Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde.
v16 De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.

Matt 25,4

De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander.

2Kor 6,17-18

v17 Derfor: "Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer,
v18 og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige."

Åb 12,17

Og dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd.

Åb 14,12

Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus."

Åb 18,4

Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige: Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager.

"dagens by 14-apr-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Ebeltoft

Ebeltoft Town Hall.jpgEbeltoft (tidligere stavet Æbeltoft) ligger på Djursland i Østjylland og er hovedby på Mols. Byen er med sine 7.468 indbyggere (2014) den største by i Syddjurs Kommune. Ebeltoft ligger i Ebeltoft Sogn og hører til Region Midtjylland. Ebeltoft ligger på vestsiden af halvøen Hasnæs, og er den eneste østjyske havneby med en vestvendt havn.

Byen er formodentlig anlagt omkring år 1200 og er et af Danmarks største rejsemål på grund af den gamle bydel og et farverigt butiks- og museumsliv (herunder bl.a. Farvergården,Fregatten Jylland og Glasmuseet), og den fordobler næsten sit indbyggertal i sommerferien. En grund til dette kan også være den smukke natur i de nærliggende Mols Bjerge med mange badestrande og sommerhuse i området.

Mols-Linien anløber byen med hurtigfærger til Sjællands Odde. Filmhøjskolen blev oprettet i 1993 på bakkerne nord for Ebeltoft med status af folkehøjskole. Forfatteren Troels Kløvedal har base i en lille by lidt uden for Ebeltoft.

De seneste år har Ebeltoft mistet mange arbejdspladser, og bygger nu hovedsageligt sin økonomi på turismen, hvilket også medfører, at der de seneste år er fokuseret mere på turismen i byen, og mange nye butikker er åbnet. Mange af Ebeltofts butikker er specielle, som f.eks. livsstilsbutikker og et bolsjekogeri. Desuden finder man i og omkring byen Danmarks største koncentration af små studioglasværksteder.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er muligt at bevæge mennesker ved Guds kraft, blot ved at bede for dem.
Hudson Taylor