E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
23 Apr 2013 23:15
Emner
Jesus Kristus

Følg Jesus hele vejen!

5Mos 6,5

Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.

5Mos 10,12

Og nu, Israel, hvad andet kræver Herren din Gud af dig, end at du skal frygte Herren din Gud, vandre ad alle hans veje og elske ham og tjene Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl,

5Mos 26,16

I dag befaler Herren din Gud dig at følge alle disse love og retsregler; du skal omhyggeligt følge dem af hele dit hjerte og af hele din sjæl.

5Mos 30,2

og du vender om til Herren din Gud og adlyder ham af hele dit hjerte og af hele din sjæl, ganske som jeg i dag befaler dig, både du og dine sønner,

5Mos 30,10

når du adlyder Herren din Gud og holder hans befalinger og love, der står skrevet i denne lovbog, og vender om til Herren din Gud af hele dit hjerte og af.

2Kor 4,10-11

v10 Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme.
v11 Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop.

Jos 22,5

Men følg omhyggeligt den lov og befaling, Herrens tjener Moses gav jer: I skal elske Herren jeres Gud, vandre ad alle hans veje, holde hans befalinger og holde fast ved ham og tjene ham af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl."

1Sam 12,24

Frygt Herren og tjen ham i trofasthed af hele jeres hjerte! Se, hvor store ting han har gjort imod jer.

2Kong 23,25

Der havde ikke tidligere været nogen konge, der som han af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og af hele sin styrke vendte om til Herren, helt efter Moses' lov, og efter ham kom der ingen som han.

Jer 29,13

Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte,

Matt 22,37

Han sagde til ham: " 'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.'

Mark 12,30-31

v30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.'
v31 Dernæst kommer: 'Du skal elske din næste som dig selv.' Intet andet bud er større end disse."

"dagens by 3-okt-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Thisted

Thisteds våben.pngThisted er en købstad og havneby ved Limfjorden med 13.079 indbyggere, beliggende i Thy. Byen er centrum i Thisted Kommune der er en del af Region Nordjylland. Thisted ligger nogenlunde midt i kommunen og har en ca. fem km lang kystlinie langs fjorden. Limfjordsbyen er politisk, økonomisk og kulturelt centrum i kommunen og Thisted er den største by i Nordvestjylland.

Der har levet mennnesker her siden stenalderen. Den store aflange gravhøj, Langdos i Vestbyen, minder om en stor bebyggelse. Bynavnet efter guden Tyr stammer fra 6-700-tallet, og stedet har måske været et Vi (helligt sted) hvor man har udført blot (offer handlinger) i jernalder og vikingetid.

Der blev bygget en trækirke ved vikingetidens slutning, senere afløst af en romansk kirke. Den første navngivne stormand er Tord Amdisøn, hans navn findes på en runesten fra 1100-tallet, i dag indmuret i kirketårnets fod. Der er fundet spor af en tidlig middelalderby og handelsplads, fra 1200-tallet, under det nuværende Storetorv og Storegade. Byens navn optræder i et dokument fra 1367 som Thystadth, og nogle år senere som Tystad. Der var bispegård på engen vest for byen, ad Bisgårdsgade, som tilhørte Børglum bisperne. En gravsten over en af dem er indmuret i kirken.

Byen voksede og den nuværende gotiske kirke - Vor Frue, afløste den mindre romanske kirke omkring 1490. Kirken havde Latinskole tilknyttet. Thisted fik købstadsstatus af Christian II d. 10 aug. 1524, hvilket er byens officielle fødselsdag som købstad. Byen er kortlagt i Resens atlas fra 1670.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med."
Jesus (Matt 7,1-2)